PSYKOPATI
Niels Peter Rygård
psykolog,
Danmark
Hvordan viser psykopati sig?
Hos den voksne vil psykopati vise sig
ved, at personen ved "skintilpasning" kan imitere
enhver adfærd, “ og rolle, uden at have de følelser
og forpligtelser, der normalt følges med adfærden.
Adfærden er væsentligst et forsvar, som sætter
personen i stand til at klare sig gennem livet uden at forstå
sociale og følelsesmæssige relationer på
et dybere plan, men med evnen til at efterligne den ydre, synlige
adfærd. Personen føler ikke forskel på rigtigt
og forkert, er meget impulsiv og vil ofte lide af storhedsvanvid.
Hvor f.eks. neurotikeren har svære indre konflikter, har
psykopaten ringe overjeg-funktion, og vil derfor let komme i
sociale konflikter, idet frustrationer blot afreageres ved f.eks.
vold.
Psykopaten vil derfor ofte udvikle forførende tricks
“Don Juan”, “finansmanden”, “den
karismatiske leder”,“kunsthandleren”, “bankieren",
som forblænder andre i øjeblikket, og som ved afsløring
blot gentages et nyt sted. Der vil som regel ikke være
skyldfølelse, tvivl, fordybelse og eftertanke i forarbejdningsmåden,
selv efter alvorlige forbrydelser. Ligesom børn vil psykopaten
altid hævde, at omgivelserne er årsag til alt, hvad
der er gået galt.
Begavelsesmæssigt findes psykopaten på hele skalaen
fra sinke til højt begavet (og respekteret) samfundsmedlem.
Hvorfor bliver nogle mennesker psykopater?
Psykopati er en personlighedsforstyrrelse
i modsætning til en sindssygdom, f.eks. skizofreni. I
dag betegnes den internationalt enten “Psykopati”
eller “Antisocial Personality Disorder”. Psykopati
kaldes i den psykoanalytiske tradition for “karakterafvigelse”.
Årsagerne kan i nogle tilfælde være arvelig
disposition, men som oftest er der tale om manglende tilknytnings
-muligheder til en fast voksen i de første vigtige leveår,
hvis moderen f.eks. selv er psykopatisk, lider af en alvorlig
sindssygdom, eller på anden måde ikke kan skabe
stabile tilknytningsmuligheder for barnet. En anden medvirkende
faktor er skader i nervesystemet under graviditet og fødsel,
som nedsætter barnets evne til at opfatte eller forarbejde
kontakt efter fødslen, f.eks. alkohol syndrom, lav fødselsvægt
eller fødselsskader.
I barndommen vil en forløber være “Attachment
Disorder” ”Tilknytningsforstyrrelse”, der
enten viser sig som vedvarende asocial adfærd gennem hele
barndommen, vagabondering, asocial og aggressiv adfærd,
mangel på tilknytning til - eller ligefrem had og vrede
mod -voksne. Eller ved ukritisk tilknytningsadfærd, hvor
barnet er grænseløst også over for fremmede
og søger at knytte sig på en småbarnlig måde
til alle, uden at dette fører til en dybere tilknytning
til nogen.
Litteratur
" Charmør og Tyran",
Alv A. Dahl og Aud Dahlsegg. Munksgård.
|
