INDBILDTE SMERTER
Kirsten Dreyer,
psykolog,
Danmark
Kan smerter være noget vi bare bilder os ind?
Vi reagerer fysisk og psykisk som en
helhed. Det er altid en person, der oplever smerten eller smerterne.
Smerter er en ubehagelig sansemæssig og følelsesmæssig
oplevelse, som altid er betinget af nogle fysiske processer
i kroppen.
Smerter er altid fysiske, også i de sammenhænge
hvor stresspåvirkninger betyder, at kroppen reagerer med
at vi får sommerfugle i maven eller diarre, fordi der
udskilles syre i maven. Man skelner ikke mellem fysisk og psykisk
betingede smerter.
Smerter er altid reelle, bortset fra de sammenhænge, hvor
nogen har til hensigt at snyde, og det er noget helt andet.
Smerter udspiller sig på det fysiske plan. Det er kroppen,
der reagerer, selvom det er en eller anden psykisk påvirkning,
som har sat reaktionen i gang. Man taler derfor heller ikke
om psykiske smerter.
Man skelner mellem neuropatiske, viscerale og nociseptive smerter,
og cancersmerter som er en helt anden slags.
De neuropatiske smerter angår nerverne. De viscerale smerter
angår indvoldene. De nociseptive smerter angår alt
det andet væv i kroppen dvs. muskler og sener osv..
Det er som regel de nociseptive smerter og de viscerale smerter,
som man ikke har en god fysisk grund til, men der er også
mange eksempler på, at folk med neuropatiske smerter får
at vide, at man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på
deres smerter.
Men de neuropatiske smerter er som regel de letteste at finde
en fysisk grund til. Eks. hvis man er opereret for en diskusprolaps.
Her kan der efter operationen stadig være rodtryk på
nerveenderne. Operationen kan have medført en perifer
nerveskade, så man oplever nogle ret overfladiske brændende
smerter omkring operationssåret, men smerterne kan også
have større udbredelse.
Kan smerter flytte rundt i kroppen?
Man ved ikke, om man nogensinde kan finde en fysisk forklaring
på smerter, der flytter sig. Fibromyalgi f.eks. er kendetegnet
ved, at smerter flytter rundt i koppen. Det er meget forvirrende
for folk, at de har det der skiftende symptombillede. Ved fibromyalgi
har man ikke fundet nogen fysisk grund til smerterne. Men det
ser ud til, at en masse fibromyalgi patienter, har smerter som
er startet med en infektionssygdom. Og vi mangler stadig meget
viden om virusinfektionerne.
Hvad er kroniske smerter?
Når man i kroppen ikke kan finde hele forklaringen på
smerter, som har varet længe, taler man om funktionelle
somatiske symptomer eller kroniske smerter.
Kroniske smerter er smerter, der har varet længe eller
smerter, der over længere tid dukker op igen og igen.
Hvis man slet ikke kan finde et eller andet der er galt i kroppen,
så vil man kalde det komplicerede kroniske smerter
Hvor længe skal smerter have varet for at blive kaldt
kroniske?
Der er ikke helt faste grænser
for, hvor længe smerter skal have varet, førend
de kaldes for kroniske.
Men sædvanligvis taler man om kroniske smerter, når
smerter har varet i mere end seks måneder. Det gælder
både for smerter, man ikke rigtigt kan finde en fysisk
baggrund for, og smerter som er opstået f.eks. efter en
operation.
Når smerter har varet tre måneder, eller længere
end det man havde forventet, siger man, at de er på vej
til at blive kroniske.
Hvis man eksempelvis får at vide, at det vil gøre
ondt i ca. 14 dage efter en operation, og man så oplever
at smerterne fortsætter i måneder, så er der
chancer for at smerterne er på vej til at blive kroniske.
Har smerterne varet seks måneder udover det forventede,
så må man regne med, at smerterne er blevet kroniske.
Betyder kroniske smerter, at man
har ondt hele tiden?
Folk kan også have kroniske smerter,
som ikke er der hele tiden. Med andre ord så har migrænepatienter
også kroniske smerter.
Bliver kroniske smerter ved hele livet?
Nogle kroniske smerter forsvinder
af sig selv. Hvorfor ved man ikke altid. Såkaldte mirakler
er set, men man kan ikke vide om miraklet kommer om fem, ti
eller tyve år.
Man har historier om, at smerter kan brænde ud efterhånden
eller tage meget af i forhold til, hvordan de tidligere har
gjort sig gældende.
Det er især set i forbindelse med smerter forårsaget
af en nerveskade.
Af andre eksempler kan nævnes migræne. Her er der
nogen kvinder, der ophører med at have migræneanfald,
når de når overgangsalderen. Man kunne sige, at
miraklet er indtruffet. Men antageligt har det sammenhæng
med ændringer på det hormonelle niveau.
Er der nogen der kan leve et alm.
liv, når de har kroniske smerter?
Man er nødt til at kigge på
sammenhængen mellem uddannelse, og hvad det er for et
menneske. Hvis en psykolog får en rygskade, så kan
man sætte sine patienter til, så man kan få
tid til, at få kroppen strakt ud.
Men det kan ikke så godt lade sig gøre, hvis man
er rengøringsassistent. Så har man ikke de arbejdsbetingelser,
og der bliver slidt anderledes på kroppen. Om man er i
stand til at have et arbejde kommer også an på smerteniveauet,
og hvilke funktions- nedsættelser smerterne fører
til.
De fleste har en familie. Det kan give store dønninger
i familien, for den anden part i familien bliver nødt
til at gøre en masse ting. Børnene bliver måske
også nødt til at være inddraget mere i det
praktiske. Selvfølgelig giver det anledning til problemer.
Man skal finde en balance, så man bidrager med det, man
overhovedet kan, og at de andre ikke tager tingene ud af hånden
på en, fordi de gerne vil være så søde
og rare.
Hvordan reagerer andre overfor mennesker
med kroniske smerter?
Det er meget forskelligt. De reagerer
mest, som man altid reagerer, når folk får problemer
af den ene eller den anden slags. Man er sympatiserende og velvillig
indstillet i temmelig lang tid. Men når tingene ikke ændrer
sig, og problemerne bliver ved med at være de samme, så
bliver det besværligt og for meget at skulle tage alle
de særlige hensyn. Hvis den der har smerter også
klager meget, og måske heller ikke sørger for at
skaffe sig oplevelser og på den måde bidrage med
noget, så bliver det jo tit kedeligt at være sammen
med folk. Og så glider folk ud.
En masse bekendtskaber falder tit fra, fordi den der plages
af smerter ikke mere kan være så meget med.
Til gengæld er dem, der bliver tilbage så de rigtigt
gode venner.
Har man eks. før smerterne begyndte været meget
involveret i sportslige aktiviteter, og der har skaffet sig
en omgangskreds, sker det tit, at når man ikke er med
i de sportslige aktiviteter mere, og dermed ikke er med i det
de andre er fælles om, ja, så kommer man meget let
udenfor gruppen.
Hvorfor kan smerter blive værre
på grund af noget psykisk?
Man ved, at det der sker for de fleste
er, at når der kommer yderligere stresspåvirkninger
og bekymringer, så får man mere ondt.
Når man har smerter er der mindre overskud til at takle
andre problemer. Bægeret er halvt fyldt hele tiden, så
derfor skal der ikke så meget til, for at få det
til at flyde over.
Det sker tit på samme måde, som når vi andre
har en Tycho Brages dag. Det starter med den ene frustration
efter den anden. Og så til sidst kommer der bare et eller
andet, der får bægeret til at flyde over
Hvad der rent fysik sker, ved man ikke nok om. Det kan være
at man simpelthen kommer til at spænde musklerne mere,
og at smerterne opstår eller forøges ad denne vej.
Det kan også være en hormonomsætning, der
stimulerer smerter.
Hvordan kan fysiske smerter opstå ad psykisk vej?
Fysiske smerter kan opstå ad psykisk vej, når man
fejlfortolker kropslige signaler, som udtryk for en farlig sygdom,
og efterfølgende hele tiden går og skanner sin
krop, og fortolker på en hvilken som helst kropsfornemmelse
man måske ikke lige har lagt mærke til før.
Så kan man blive mere og mere bange for, hvad der foregår.
Det hensætter kroppen i en alarmtilstand. Det er en stresspåvirkning,
som i kroppen kan medføre kroniske muskelspændinger,
et hjerte der gang på gang tilsyneladende uden grund går
i gang med at galopere, svimmelhed osv.
Det der sker er, at der er gået uorden i smerterapporteringssystemet.
Smerterapporterings systemet er et meget indviklet system, så
det er ikke så underligt, hvis der kan gå kuk i
det. Det kan også ske, hvis man af en eller anden grund
er meget opmærksom på sin krop og hele tiden fortolker
ubehagelige fornemmelser ind i kroppen. Det kan være sygdomme
som nærtstående er døde af. Det kan være
sygdomme som man lige har hørt om.
Er nogen mere udsatte end andre
for at kunne blive plaget af psykisk fremkaldte smerter?
Det drejer sig i høj grad om,
hvordan man håndterer stress, og hvordan ens liv i øvrigt
er.
Har man let ved at blive stresset, eller er man ude i meget
stressbelastende livs omstændigheder så er man særligt
sårbar overfor at kunne udvikle fysiske smerter ad psykisk
vej.
Der er jo ingen, der kan forklare, hvordan virkningsmekanismen
er.
Hvis man altid har været en bekymret person og har let
ved at blive påvirket af, hvad man skal, og hvad man har
forpligtelse til, så bliver man hurtigt stresspåvirket.
Og det er jo også derfor, man som psykolog kigger meget
på, hvordan folk håndterer deres smerter. Og hvordan
de omgås de stresspåvirkninger, der findes i livet.
Behøver man at gå til psykolog?
Det er et handicap at have kroniske
smerter. Kroniske smerter betyder, at man på nogle områder
er invalideret, og det kan være nødvendigt at gå
til psykolog, for at komme igennem den krise noget sådant
medfører og for at få støtte til at indrette
sig på en måde, så man stadig kan være
nogenlunde tilfreds med sit liv.
Hvad kan man selv gøre?
Det drejer sig om være kreativ
og at finde frem til, hvordan man indretter sig bedst muligt,
så man stadig kan have et tilfredsstillede liv på
trods af, at man har kroniske smerter.
Det vigtigste er, at man erkender situationen og forliger sig
med tanken om tingenes tilstand. Herefter kan man så finde
ud af, hvordan man får et tilfredsstillende liv. For selvom
man har fået kroniske smerter, så er man altså
et menneske, der har brug for intellektuel stimulation, for
aktivitetsmæssig stimulation og for social stimulation.
Man skal tage hensyn til de kroniske smerter og samtidigt arbejde
med at finde sin egen balance.
Det er et stykke arbejde, der tager tid og det er hårdt
arbejde.
Man skal sørge for at man kommer ind i en ordentlig balance,
hvor man ikke på de dage, hvor man har det godt simpelthen
skal indhente alt det, man nu har forsømt, for det kan
hævne sig næste dag, hvor man så kan få
mere ondt.
Det andet man også skal passe på er, at man ikke
kommer ind i at bruge smerterne som undskyldning, når
man ikke har lyst til et eller andet. Fordi herved undergraver
man sin egen position, man undergraver sin følelse af
at være værdifuld, og man nedsætter sig selv
i andres øjne.
Hvad kan medicin gøre?
For de fleste er det sådan, at
hvis de skal være totalt smertedækket, så
skal de nærmest være bedøvede. Det er der
jo ikke meget liv ved. Så man skal nok for det meste regne
med, at medicin kan nedsætte smerter noget, men ikke tage
alle smerterne væk.
Hvad kan fysioterapi gøre?
Fysioterapi fjerner ikke nødvendigvis
smerter, men træning kan gøre at kroppen bliver
mere bevægelig og stærkere, så man kan klare
mere uden at blive træt. Så træning skal man
endelig sørge for at få.
Massage fjerner sædvanligvis heller ikke smerter. Men
synes man, det er dejligt at få massage, så er det
en god ting at gøre for sig selv.
Hvad kan samfundet gøre for dem, der har kroniske smerter?
Det vigtigste er at få ændret på noget af
det, som vi ved fører til kroniske smerter. Jeg tænker
på arbejde, hvor man igen og igen gentager de samme bevægelser
eks. rengøringsarbejde. Fordi der er jo mange her, der
klager over, at når de bliver midaldrende, så får
de alle skavankerne. På grund af overbelastede muskelgrupper.
Folk får ondt i muskler, der er overbrugt. De smertestande,
som man ikke rigtig har gode fysiske forklaringer på,
vedrører jo tit bevægeapparatet.
Som en naturlig del lige fra barndommen kunne man indføre
at holde sin krop i orden. Det kunne sikkert også forebygge
en masse rygproblemer.
Man skal have variationsmulighed på de stole man sidder
på, man skal have variation i de bevægelser, man
foretager, og man skal passe på tunge løft og den
slags ting.
Når folk kommer dertil, at de har fået en kronisk
smertetilstand, skal der ændres på deres arbejdsfunktion.
Det ville være godt, at man i højere grad end nu
kunne omstille arbejdet, så flere kunne blive på
deres arbejdspladser i et eller andet omfang.
Det ville også være en god ting, at de sociale forvaltninger
ikke var så pressede.
Det er vigtigt, at den smerteplagede ikke bliver mistænkeliggjort.
En del får ved arbejdsprøvninger så dårlige
oplevelser, at de af den grund ender med at sige, at de vil
have en pension. Til
top
|
