Indbildte smerter

Kan smerter være noget vi bare bilder os ind?

Vi reagerer fysisk og psykisk som en helhed. Det er altid en person, der oplever smerten eller smerterne. Smerter er en ubehagelig sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse, som altid er betinget af nogle fysiske processer i kroppen.

Smerter er altid fysiske, også i de sammenhænge hvor stresspåvirkninger betyder, at kroppen reagerer med at vi får sommerfugle i maven eller diarre, fordi der udskilles syre i maven. Man skelner ikke mellem fysisk og psykisk betingede smerter.

Smerter er altid reelle, bortset fra de sammenhænge, hvor nogen har til hensigt at snyde, og det er noget helt andet.

Smerter udspiller sig på det fysiske plan. Det er kroppen, der reagerer, selvom det er en eller anden psykisk påvirkning, som har sat reaktionen i gang. Man taler derfor heller ikke om psykiske smerter.

Man skelner mellem neuropatiske, viscerale og nociseptive smerter, og cancersmerter som er en helt anden slags.

De neuropatiske smerter angår nerverne. De viscerale smerter angår indvoldene. De nociseptive smerter angår alt det andet væv i kroppen dvs. muskler og sener osv..

Det er som regel de nociseptive smerter og de viscerale smerter, som man ikke har en god fysisk grund til, men der er også mange eksempler på, at folk med neuropatiske smerter får at vide, at man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på deres smerter.

Men de neuropatiske smerter er som regel de letteste at finde en fysisk grund til. Eks. hvis man er opereret for en diskusprolaps. Her kan der efter operationen stadig være rodtryk på nerveenderne. Operationen kan have medført en perifer nerveskade, så man oplever nogle ret overfladiske brændende smerter omkring operationssåret, men smerterne kan også have større udbredelse.

Kan smerter flytte rundt i kroppen?

Man ved ikke, om man nogensinde kan finde en fysisk forklaring på smerter, der flytter sig. Fibromyalgi f.eks. er kendetegnet ved, at smerter flytter rundt i koppen. Det er meget forvirrende for folk, at de har det der skiftende symptombillede. Ved fibromyalgi har man ikke fundet nogen fysisk grund til smerterne. Men det ser ud til, at en masse fibromyalgi patienter, har smerter som er startet med en infektionssygdom. Og vi mangler stadig meget viden om virusinfektionerne.

Hvad er kroniske smerter?

Når man i kroppen ikke kan finde hele forklaringen på smerter, som har varet længe, taler man om funktionelle somatiske symptomer eller kroniske smerter.

Kroniske smerter er smerter, der har varet længe eller smerter, der over længere tid dukker op igen og igen.

Hvis man slet ikke kan finde et eller andet der er galt i kroppen, så vil man kalde det komplicerede kroniske smerter

Hvor længe skal smerter have varet for at blive kaldt kroniske?

Der er ikke helt faste grænser for, hvor længe smerter skal have varet, førend de kaldes for kroniske.

Men sædvanligvis taler man om kroniske smerter, når smerter har varet i mere end seks måneder. Det gælder både for smerter, man ikke rigtigt kan finde en fysisk baggrund for, og smerter som er opstået f.eks. efter en operation.

Når smerter har varet tre måneder, eller længere end det man havde forventet, siger man, at de er på vej til at blive kroniske.

Hvis man eksempelvis får at vide, at det vil gøre ondt i ca. 14 dage efter en operation, og man så oplever at smerterne fortsætter i måneder, så er der chancer for at smerterne er på vej til at blive kroniske.
Har smerterne varet seks måneder udover det forventede, så må man regne med, at smerterne er blevet kroniske.

Betyder kroniske smerter, at man har ondt hele tiden?

Folk kan også have kroniske smerter, som ikke er der hele tiden. Med andre ord så har migrænepatienter også kroniske smerter.

Bliver kroniske smerter ved hele livet?

Nogle kroniske smerter forsvinder af sig selv. Hvorfor ved man ikke altid. Såkaldte mirakler er set, men man kan ikke vide om miraklet kommer om fem, ti eller tyve år.

Man har historier om, at smerter kan brænde ud efterhånden eller tage meget af i forhold til, hvordan de tidligere har gjort sig gældende.
Det er især set i forbindelse med smerter forårsaget af en nerveskade.

Af andre eksempler kan nævnes migræne. Her er der nogen kvinder, der ophører med at have migræneanfald, når de når overgangsalderen. Man kunne sige, at miraklet er indtruffet. Men antageligt har det sammenhæng med ændringer på det hormonelle niveau.

Er der nogen der kan leve et alm. liv, når de har kroniske smerter?

Man er nødt til at kigge på sammenhængen mellem uddannelse, og hvad det er for et menneske. Hvis en psykolog får en rygskade, så kan man sætte sine patienter til, så man kan få tid til, at få kroppen strakt ud.

Men det kan ikke så godt lade sig gøre, hvis man er rengøringsassistent. Så har man ikke de arbejdsbetingelser, og der bliver slidt anderledes på kroppen. Om man er i stand til at have et arbejde kommer også an på smerteniveauet, og hvilke funktions- nedsættelser smerterne fører til.

De fleste har en familie. Det kan give store dønninger i familien, for den anden part i familien bliver nødt til at gøre en masse ting. Børnene bliver måske også nødt til at være inddraget mere i det praktiske. Selvfølgelig giver det anledning til problemer. Man skal finde en balance, så man bidrager med det, man overhovedet kan, og at de andre ikke tager tingene ud af hånden på en, fordi de gerne vil være så søde og rare.

Hvordan reagerer andre overfor mennesker med kroniske smerter?

Det er meget forskelligt. De reagerer mest, som man altid reagerer, når folk får problemer af den ene eller den anden slags. Man er sympatiserende og velvillig indstillet i temmelig lang tid. Men når tingene ikke ændrer sig, og problemerne bliver ved med at være de samme, så bliver det besværligt og for meget at skulle tage alle de særlige hensyn. Hvis den der har smerter også klager meget, og måske heller ikke sørger for at skaffe sig oplevelser og på den måde bidrage med noget, så bliver det jo tit kedeligt at være sammen med folk. Og så glider folk ud.

En masse bekendtskaber falder tit fra, fordi den der plages af smerter ikke mere kan være så meget med.
Til gengæld er dem, der bliver tilbage så de rigtigt gode venner.

Har man eks. før smerterne begyndte været meget involveret i sportslige aktiviteter, og der har skaffet sig en omgangskreds, sker det tit, at når man ikke er med i de sportslige aktiviteter mere, og dermed ikke er med i det de andre er fælles om, ja, så kommer man meget let udenfor gruppen.

Hvorfor kan smerter blive værre på grund af noget psykisk?

Man ved, at det der sker for de fleste er, at når der kommer yderligere stresspåvirkninger og bekymringer, så får man mere ondt.

Når man har smerter er der mindre overskud til at takle andre problemer. Bægeret er halvt fyldt hele tiden, så derfor skal der ikke så meget til, for at få det til at flyde over.
Det sker tit på samme måde, som når vi andre har en Tycho Brages dag. Det starter med den ene frustration efter den anden. Og så til sidst kommer der bare et eller andet, der får bægeret til at flyde over

Hvad der rent fysik sker, ved man ikke nok om. Det kan være at man simpelthen kommer til at spænde musklerne mere, og at smerterne opstår eller forøges ad denne vej. Det kan også være en hormonomsætning, der stimulerer smerter.

Hvordan kan fysiske smerter opstå ad psykisk vej?

Fysiske smerter kan opstå ad psykisk vej, når man fejlfortolker kropslige signaler, som udtryk for en farlig sygdom, og efterfølgende hele tiden går og skanner sin krop, og fortolker på en hvilken som helst kropsfornemmelse man måske ikke lige har lagt mærke til før. Så kan man blive mere og mere bange for, hvad der foregår. Det hensætter kroppen i en alarmtilstand. Det er en stresspåvirkning, som i kroppen kan medføre kroniske muskelspændinger, et hjerte der gang på gang tilsyneladende uden grund går i gang med at galopere, svimmelhed osv.

Det der sker er, at der er gået uorden i smerterapporteringssystemet. Smerterapporterings systemet er et meget indviklet system, så det er ikke så underligt, hvis der kan gå kuk i det. Det kan også ske, hvis man af en eller anden grund er meget opmærksom på sin krop og hele tiden fortolker ubehagelige fornemmelser ind i kroppen. Det kan være sygdomme som nærtstående er døde af. Det kan være sygdomme som man lige har hørt om.

Er nogen mere udsatte end andre for at kunne blive plaget af psykisk fremkaldte smerter?

Det drejer sig i høj grad om, hvordan man håndterer stress, og hvordan ens liv i øvrigt er.

Har man let ved at blive stresset, eller er man ude i meget stressbelastende livs omstændigheder så er man særligt sårbar overfor at kunne udvikle fysiske smerter ad psykisk vej.

Der er jo ingen, der kan forklare, hvordan virkningsmekanismen er.

Hvis man altid har været en bekymret person og har let ved at blive påvirket af, hvad man skal, og hvad man har forpligtelse til, så bliver man hurtigt stresspåvirket.

Og det er jo også derfor, man som psykolog kigger meget på, hvordan folk håndterer deres smerter. Og hvordan de omgås de stresspåvirkninger, der findes i livet.

Behøver man at gå til psykolog?

Det er et handicap at have kroniske smerter. Kroniske smerter betyder, at man på nogle områder er invalideret, og det kan være nødvendigt at gå til psykolog, for at komme igennem den krise noget sådant medfører og for at få støtte til at indrette sig på en måde, så man stadig kan være nogenlunde tilfreds med sit liv.

Hvad kan man selv gøre?

Det drejer sig om være kreativ og at finde frem til, hvordan man indretter sig bedst muligt, så man stadig kan have et tilfredsstillede liv på trods af, at man har kroniske smerter.

Det vigtigste er, at man erkender situationen og forliger sig med tanken om tingenes tilstand. Herefter kan man så finde ud af, hvordan man får et tilfredsstillende liv. For selvom man har fået kroniske smerter, så er man altså et menneske, der har brug for intellektuel stimulation, for aktivitetsmæssig stimulation og for social stimulation.

Man skal tage hensyn til de kroniske smerter og samtidigt arbejde med at finde sin egen balance.
Det er et stykke arbejde, der tager tid og det er hårdt arbejde.

Man skal sørge for at man kommer ind i en ordentlig balance, hvor man ikke på de dage, hvor man har det godt simpelthen skal indhente alt det, man nu har forsømt, for det kan hævne sig næste dag, hvor man så kan få mere ondt.

Det andet man også skal passe på er, at man ikke kommer ind i at bruge smerterne som undskyldning, når man ikke har lyst til et eller andet. Fordi herved undergraver man sin egen position, man undergraver sin følelse af at være værdifuld, og man nedsætter sig selv i andres øjne.

Hvad kan medicin gøre?

For de fleste er det sådan, at hvis de skal være totalt smertedækket, så skal de nærmest være bedøvede. Det er der jo ikke meget liv ved. Så man skal nok for det meste regne med, at medicin kan nedsætte smerter noget, men ikke tage alle smerterne væk.

Hvad kan fysioterapi gøre?

Fysioterapi fjerner ikke nødvendigvis smerter, men træning kan gøre at kroppen bliver mere bevægelig og stærkere, så man kan klare mere uden at blive træt. Så træning skal man endelig sørge for at få.

Massage fjerner sædvanligvis heller ikke smerter. Men synes man, det er dejligt at få massage, så er det en god ting at gøre for sig selv.

Hvad kan samfundet gøre for dem, der har kroniske smerter?

Det vigtigste er at få ændret på noget af det, som vi ved fører til kroniske smerter. Jeg tænker på arbejde, hvor man igen og igen gentager de samme bevægelser eks. rengøringsarbejde. Fordi der er jo mange her, der klager over, at når de bliver midaldrende, så får de alle skavankerne. På grund af overbelastede muskelgrupper.

Folk får ondt i muskler, der er overbrugt. De smertestande, som man ikke rigtig har gode fysiske forklaringer på, vedrører jo tit bevægeapparatet.

Som en naturlig del lige fra barndommen kunne man indføre at holde sin krop i orden. Det kunne sikkert også forebygge en masse rygproblemer.

Man skal have variationsmulighed på de stole man sidder på, man skal have variation i de bevægelser, man foretager, og man skal passe på tunge løft og den slags ting.

Når folk kommer dertil, at de har fået en kronisk smertetilstand, skal der ændres på deres arbejdsfunktion. Det ville være godt, at man i højere grad end nu kunne omstille arbejdet, så flere kunne blive på deres arbejdspladser i et eller andet omfang.

Det ville også være en god ting, at de sociale forvaltninger ikke var så pressede.
Det er vigtigt, at den smerteplagede ikke bliver mistænkeliggjort.

En del får ved arbejdsprøvninger så dårlige oplevelser, at de af den grund ender med at sige, at de vil have en pension.