Nedtrykthed og depression

Hvad er forskellen på nedtrykthed og depression?

Vi kan blive nedtrykte, kede af det og i dårligt humør af mange grunde eks. når ting ikke lykkes for os, når vi er blevet skuffet over andres måde at behandle os på, når vi har mistet en vi holder af.

En længere periode med mange frustrationer, meget stress og uløste problemer kan føre til, at det hele eller det meste ses i negativt lys. Når dette har varet et stykke tid og der samtidigt er eks. træthed kalder man med lægefaglig sprogbrug nedtryktheden for depression og når diagnosen er stillet må lægen udstede en recept på depressionsmedicin. Det er så langtfra ensbetydende med at medicin er det bedste første valg ved depression. Kliniske erfaringer og nyere forskning viser, at man ved hjælp af livsstils ændring og psykologisk behandling kan klare de fleste depressioner.

Depressions diagnoser

Når man beskæftiger sig med at diagnosticere depression skelnes mellem forskellige depressions typer. Se diagnoser nedenfor.

HVILKE ER DE VIGTIGSTE TEGN PÅ DEPRESSION?

Nedtrykthed, negativitet, mangel på energi er de vigtigste tegn på depression. Ved depression er ens opmærksomhed i højere grad end ellers rettet mod det, der ikke er, det der ikke var, og det der skulle eller burde være. Man ser fejlene, men ikke alt det, der fungerer.

Man lægger ikke så meget mærke til ros, men hæfter sig mest ved kritik.

Tvetydige begivenheder fortolkes negativt. Eks. den anden er meget tavs. Den depressive spørger sig selv “Hvorfor er hun så tavs?. Den depressive svarer sig selv. “Jeg må have gjort eller sagt noget, der har fornærmet hende “. Den egentlige grund til den andens tavshed er måske bare træthed.

Ved depression ændres både oplevelsen af egen fremtid og fortid.
Fremtiden synes fuldstændig at mangle muligheder for at tingene kan blive anderledes.

Fortiden synes næsten kun fyldt med dårlige oplevelser. Konklusioner om “virkelige sandheder” er nærliggende, og tit er der oplevelser af at have overset noget væsentligt, og af at tingene slet ikke er så gode, som man engang troede.

Typiske tanker er: “Ingen kan li` mig” “Mine venner er ligeglade med mig” “Jeg duer ikke”. “Det hele er gråt og kedeligt”. “Intet lykkes”. “Jeg er en fiasko.” “Alt er uoverskueligt”.

Den negative tankestil afstedkommer følelser af “at være nede i et hul”.

Ved depression er der nogen, der oplever ikke at have følelser overhovedet. De erfarer kun tomhed og at tidligere positive følelser i forbindelse med hobbyer, venner, bekendte og arbejde næsten helt forsvinder.

Energien mangler, og er undertiden helt fraværende. Enhver opgave kan føles som en stor byrde. Dagen skal bare overstås. Svær depression kan betyde, at man næsten ikke orker at bevæge sig.

Søvnen er tit dårlig. Der kan være smerter i kroppen, mavepine eller hovedpine. Glæden ved mad er ikke den samme som før. Enten opleves konstant sult eller også mistes lysten til at spise.

Ofte er det sværere at huske, og koncentrationsevnen er sjældent alt for god. Kun film, der er meget spændende, kan holde opmærksomheden fanget, og sjældent lykkes det at læse en god bog til ende. Koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder er ofte her årsagen.

Bliver selvtilliden påvirket af depression?

Ved depression er selvtilliden ofte lav og selvopfattelsen præget af selvkritik, selvnedvurdering og følelser af ikke at være værd at elske. Tanker kan være: ”Der er ingen, der kan lide mig”. “Jeg slår ikke til”. “Det er min skyld”. ” Alle er ligeglade med mig”. Jeg er ikke god til noget”

Er deprimerede vrede?

De fleste depressive slås med meget vrede.

Udadtil kommer depressiv vrede til udtryk i opfarenhed, hårdnakket tavshed, almindelig brok og utilfredshed med snart det ene snart det andet.

Indadtil viser vreden sig ofte i uophørlig tankemæssig kredsen om negative begivenheder.

Hvordan påvirkes sexlivet?

Depression medfører som regel mindre lyst til sex.

Depression kan også gå ud over evnen til at reagere seksuelt.
Deprimerede mænd kan få sværere ved at få rejsning, og kvinder problemer med at få orgasme.

Hvordan er forholdet til andre mennesker?

Mange forsøger at skjule depression og anlægger en glad og positiv facade udadtil, undertiden støttet op af et stort forbrug af alkohol.

Men depression giver altid problemer i samspillet med andre. Der er større nærtagenhed overfor andres reaktioner og mere irritation.

Deprimerede forsøger tit at undslippe forestillet eller reel fordømmelse og for meget stress ved at trække sig væk.
Men for meget tilbagetrækning fra andre er oftest en dårlig ide, idet det understøtter depressionens fortsatte hærgende virkning.

Hvordan forholder andre sig til den deprimerede?

Andre forledes let til at tro, at de selv er den direkte anledning til den deprimeredes mange gnavne svar og fortrukne/ glædesløse ansigt.

Depressive oplever derfor ofte, at vennerne forsvinder eller holder sig væk.

Nogle mennesker ser det som deres opgave at opmuntre den depressive. Det kan lykkes, men tit kun kort tid.

I parforhold kan partneren under indflydelse af samleverens depression også blive deprimeret. Resultatet er derfor tit at parforholdet bliver dårligere pga. af flere skænderier, for lidt samvær og frustrationer over, at de daglige opgaver ikke bliver klaret.

Viser depression sig hos børn og unge på samme måde som hos voksne?

Børn og unges depressioner ligner voksnes, dog sådan at hos børn og unge viser depression sig mest udtalt ved irritation og vredesudbrud.

Hvordan med depression hos ældre?

Depression hos ældre kan fejlfortolkes som udtryk for demens.
Nogle ældre endda er af den grund blevet anbragt på plejehjem.

Når ældre bliver deprimerede, bliver de tit optaget af smerter og sygdom.
De giver også tit udtryk for at føle sig til overs, bliver gnavne og vrisne og tit urolige. Hukommelsen svigter, og de kan have svært ved at koncentrere sig.

HVORFOR OPSTÅR DEPRESSION?

Depression udvikler sig næsten altid på baggrund af en længere periode med negativ stress. Negativ stress kan stamme fra for meget arbejde, for lidt motion, for meget spiritus, for lidt hvile, for lidt variation i tilværelsen, for lidt omgang med andre, et dårligt parforhold, problemer på arbejdet, frustrende eller hårde erfaringer, fysisk sygdom og problemer, der fremtræder uløselige.

Negativ stress kan også opstå i forbindelse med voldsomme traumatiske hændelser og/eller utilstrækkeligt bearbejdede tab.

Negativ stress kan også have sammenhæng med generelle problemer med at takle stress på grund af en medfødt særlig følsomhed for psykiske belastninger.

Er der meget negativ stress kan en afvisning eller oplevelse af personlig utilstrækkelighed medføre at depression indtræder, og at en negative tankestil begynder at præge måden at se tingene på.
Den negative tankestil forsvinder fra overfladen, når der tages hånd om oplevelsen, men kan sættes i gang igen, når man igen rammes i et sårbarhedspunkt.

Mennesker, der er sårbare overfor depression, har tit en usikker oplevelse af selvværd på områder, der vedrører kærlighed eller præstationer.
De stiller ofte ufleksible og ufravigeligt høje krav til sig selv på bestemte sårbarhedsområder, for på den måde at undgå at blive konfronteret med egne indre overbevisninger om “ikke at være værd at elske”, eller overbevisninger om “at være hjælpeløs og ikke at du” og at kunne.

Har depression sammenhæng med barndomsoplevelser?

Forskning og kliniske iagttagelser viser, at kilder til depression senere i livet i en del tilfælde kan findes i den tidlige barndom. De kan være:

• Tab i form af pludselig stor ændring i den kontakt barnet har mulighed for at have med den ene eller begge forældre. Ændringen kan forekomme pga. fødslen af et nyt barn, moders hospitalsindlæggelse, at familien/moderen bliver optaget af noget andet eks. flytning, dødsfald i familien, alkoholproblemer, skilsmisse, at moderen/faderen genoptager et tidskrævende arbejde eller af anden grund ikke kan være tilstrækkelig disponibel.

• Utilstrækkelig voksenkontakt. Enten fordi den ene eller begge forældre er psykisk syge eller karakterafvigende eller lider af udviklingsforstyrrelse, som gør at de er ude af stand til at yde omsorg på et akseptabelt niveau.

Depression går tit igen i familier. Når den ene eller begge forældre har været deprimerede, er der forøget sandsynlighed for at man kan komme til at lide af depression. Det der arves er en særlig sårbarhed overfor stress.

Men når depression går igen i familier behøver det ikke at være biologisk betinget. Det arvelige element kan være social arv og hænge sammen med, at en depressiv forældre er en dårlig rollemodel for sit barn, og så at sige lærer barnet at takle tingene på mindre hensigtsmæssige måder.

Depressionsforskning viser. at børn som mangler kompetencer i at omgås andre og i at løse problemer er mere udsatte for senere depression.

HVAD KAN MAN GØRE VED DEPRESSION?

Man ved at 5% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver deprimerede. Nogle mener, at tallet er langt højere, fordi mange vælger at lide i stilhed, og holder ud til depressionen forsvinder af sig selv. Hvis der er tale om episodisk depression varer depressionen i bedste fald fra 3 – 11 måneder, hvorefter den går over af sig selv.

Men uden psykoterapeutisk behandling i forbindelse med episodisk depression er der en betydelig risiko for senere i livet igen at kunne blive ramt af ny depression. Forskning viser, at 25 % får en ny depression indenfor et år, og at 60 % får en ny episode indenfor en 10 årig periode.

Gode regler er:

Psykoterapi kan formindske ubehag og varigheden af en depression.

Kun psykoterapi kan effektivt fjerne roden til depression og forebygge, at ny depression melder sin ankomst.

Andre gode regler er:

– at de lettere depressioner kan klares på egen hånd og eller med psykoterapi.

– at de moderat depressioner kan takles med psykoterapi.

– at de svære depressioner kan kræve både medicin og psykoterapi, undertiden også indlæggelse. Ved svær depression må den pågældende tit støttes hele vejen til at opsøge hjælp.

Hvad kan psykoterapi gøre?

Psykoterapi kan være med til at lette og afkorte/helbrede depression, og forhindre ny depression.

Ved psykoterapi kan den depressive i nogle tilfælde få en så god forståelse for egne mønstre, at ny evt. senere depression ikke vil forekomme så hyppigt eller kan tages i opløbet.

Hvad kan medicin hjælpe med?

Medicin kan dæmpe og formindske virkningen af en negativ tankestil, men ikke fjerne den.

Medicin kan være en krykke, der i nogle tilfælde kan få hverdagen til at fungere. Men medicin helbreder ikke depression.

Medicin har bivirkninger.
Bivirkningerne ved de såkaldte lykkepiller er afhængighed og kan være: Svedtendens, mundtørhed, kvalme, hovedpine, seksuelle problemer. Der kan være yderst ubehagelige symptomer i ophørsfasen. Det kan derfor være vanskeligt at komme ud af medicinen igen, især hvis den har været anvendt over længere tid.

HVAD KAN MAN SELV GØRE?

Nogle forsøger at få bugt med en tendens til depression ved at begrave sig i arbejde.

Andre prøver at medicinere sig ved at drikke lidt mere. Herved snyder de dog sig selv. Et glas pr. dag er faktisk godt, men forskning viser, at en halv flaske vin hver dag i sig selv over tid kan fremkalde depression.

Nogen forsøger at sætte nogle gode oplevelser ind i hverdagen. Et nyt kærlighedsforhold, en rejse, et nyt arbejde, et nyt hus, en ny bil. Det synes at kunne hjælpe, men undertiden kun på kort sigt.

For uden ændring af tendenserne til negativ tankestil er der forøget risiko for fremtidig depression.

Har motion nogen virkning på depression?

En del undersøgelser viser, at motion har en endda meget god virkning på depression. Motion igangsætter kroppens produktion af det morfinlignende stof endorfiner.

Hvad med kunstigt lys?

Når depression opstår i forbindelse med mørkt vejr er der tale om vinterdepression. Her har kunstigt lys vist sig at virke. Anvisningerne er, at man en gang pr. dag i en kortere periode sætter sig ved et stærkt lys.

Hvordan med naturmedicin og kost?

God sund, næringsrig kost er af overordentlig stor betydning. Ved depression er det en god ide, at stramme meget op omkring sin kost. At sørge for at spise varieret og sundt og at spise minimum 3 gange om dagen, men helst 6 gange om dagen. Indtagelse af alkohol og andre stoffer skal helst begrænses. Naturmedicin og kosttilskud har i nogle tilfælde vist sig at hjælpe. Midler, der er fremstillet af perikum urten, synes at kunne hjælpe. Fiskeolie eller et højt indtag af fisk ser ud til at kunne nedsætte risikikoen for depression.

EKSEMPLER PÅ DIAGNOSER, DER VEDRØRER DEPRESSION

Anden periodisk affektiv sindslidelse

Betegnelsen anden periodisk affektiv sindslidelse bruges om kortvarige depressive episoder, der varer få dage eller højst to uger ad gangen.

De depressive gener kan være lette, moderate eller svære.
Hyppighed ca. en gang om måneden og ikke udelukkende i forbindelse med menustrustrationscyklus hos kvinder.

Cyklothymi

Man taler om cyklothymi, når der i mere end 2 år har været utallige svingninger i sindsstemning med perioder af nedtrykthed og perioder af opstemthed kun afbrudt af kort tid med neutral stemning.

Ved opstemthed er der meget energi, nedsat søvnbehov, meget positiv selvfølelse, taletrang, øget livsglæde og en overoptimistisk indstilling.
Ved nedtrykthed er energien ringe, der er søvnbesvær, nedsat selvtillid, fåmælthed, negative forventninger til fremtiden, koncentrationsbesvær og rugen over fortiden.

Humørsvingningerne kan betyde meget ubehag og ødelæggelser på sociale, beskæftigelsesmæssige og andre vigtige områder.

Begynder tit i tidlig voksenalder.

Depressiv enkelt episode af lettere grad.

Der tales om en depressiv enkelt episode af lettere grad, når der i mere end to uger det meste af dagen hver dag eller næsten hver dag er et af følgende hovedproblemer: nedtrykthed – mindre energi – nedsat glæde ved ting, som tidligere var en kilde til gode oplevelser.

Ved depressiv enkelt episode af lettere grad kan der også forekomme andre problemer som: mindre selvtillid, selvbebrejdelser, skyldfølelse, koncentrationsvanskeligheder, beslutnings udygtighed, rastløshed, søvnforstyrrelser, mindre sexlyst, opfarenhed, overdreven frustration over små ting, kritik af andre, appetitløshed, tilbagetrækning.

Søvnforstyrrelserne udtrykker sig ved vanskeligheder med at falde i søvn, hyppig opvågning i løbet af natten og/eller tidlig opvågning.

Man har det som regel dårligere om morgenen end om aftenen.

Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne. Lidelsen varer seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder lidelsen også ubehandlet i 60 – 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.

Efter et par måneder eller mange år kan der komme en ny depressiv enkelt episode. Da taler man om periodisk depression.

Lidelsen kan optræde sammen med angstproblemer, spiseforstyrrelser, alkohol- eller stofafhængighed.

Depressiv enkelt episode af moderat grad.

Man taler om en depressiv enkelt episode af moderat grad, når der i mere end to uger det meste af dagen hver dag eller næsten hver dag er mindst to af følgende hovedsymptomer: nedtrykthed – mindre energi – nedsat glæde ved ting, som tidligere var en kilde til gode oplevelser.

Depressiv enkelt episode af moderat grad ligner depressiv enkelt episode af lettere grad, men der er flere af flg. andre problemer, eks. manglende selvtillid, selvbebrejdelser, skyldfølelse, tanker om selvmord, koncentrations- og hukommelses problemer, vanskeligheder med at træffe beslutninger, rastløshed, problemer med at sidde stille, selvberøringer, langsom tale, langsomme kropsbevægelser, forøgede pauser før der svares, søvnforstyrrelser, mindre sexlyst, opfarenhed, overdreven frustration over små ting, kritik af andre, appetitløshed, tilbagetrækning.

Søvnforstyrrelserne består oftest af vanskeligheder med at falde i søvn, hyppig opvågning i løbet af natten og/eller tidlig opvågning.

Man har det som regel dårligere om morgenen end om aftenen,

Mens lidelsen står på, kan det være svært at passe sædvanlige aktiviteter på optimalt niveau.

Lidelsen optræder tit sammen med angstproblemer, spiseforstyrrelser, alkohol- eller stofafhængighed.

Kan forekomme såvel hos såvel børn som hos voksne. Hos børn ses tit tilbagetrækning, irritabilitet og klager over smerter.Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne. Lidelsen varer seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder lidelsen også ubehandlet i 60 – 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.

Efter et par måneder eller mange år kan der komme en ny depressiv enkelt episode.

Hos ældre er fremtrædende træk tab af hukommelse, let distraherbarhed og desorientering. Lidelsen kan hos ældre være svær at skelne fra demens.
Demens har et mere snigende forløb.

Depressiv enkelt episode af svær grad uden psykotiske symptomer.

Man taler om en depressiv enkelt episode af svær grad uden psykotiske symptomer, når der i en periode på mere end to uger er tale om udtalt og pinefuld nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed.

Hertil kommer problemer med eks: lav selvagtelse, pinefulde skyldfølelser, ingen eller meget lidt lyst til noget som helst, passivitet eller meget lidt energi, langsomme reaktioner og bevægelser, let trætbarhed, tidlig opvågen, manglende appetit, besvær med koncentrationen. Symptomerne er værst om morgenen

Tit er der tale om selvmordstanker. Der kan være risiko for selvmord.

Det er næsten umuligt at passe sædvanlige aktiviteter.

Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne. Lidelsen varer seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder lidelsen også ubehandlet i 60 – 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.

Efter et par måneder eller mange år kan der komme en ny depressiv enkelt episode. Da taler man om periodisk depression.

Den ramte skal ofte støttes og tit hjælpes i behandling.

Depressiv enkelt episode af svær grad med psykotiske symptomer.

Man taler om en depressiv enkelt episode af svær grad med psykotiske symptomer, når der i en periode på mere end to uger har været udtalt og pinefuld nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og ringe energi eller øget trætbarhed, hallucinationer, vrangforestillinger, ekstremt langsomme bevægelser eller fastlåshed i kroppen.

Desuden er der problemer vedr. lav selvagtelse, skyldfølelse, passivitet, ingen eller næsten ingen energi, vrangforestillinger(eks. fastholden i at være skyld i ulykker, som man aldrig har været i nærheden af), ingen eller stærk træghed mht. til følelsesmæssige reaktioner, tidlig opvågen, nedsat appetit, vægttab. Tit er der også selvmordhandlinger og selvmordstanker, besvær med at tænke, besvær med koncentrationen

Mens lidelsen står på, er det umuligt at passe sædvanlige aktiviteter.

I 60 – 70 pct. af tilfældene klinger lidelsen af efter nogle måneder, men behandling absolut nødvendig, da der er risiko for selvmord.

Den ramte skal støttes og hjælpes til behandling.

Tilbagevendende periodisk depression

Diagnosen stilles når en depressiv enkelt episode af let, moderat eller svær grad kommer igen, dvs. hvor der har været mindst to måneder uden nævneværdige depressive symptomer.

Dysthymi

Psykisk lidelse, der ofte begynder i barndommen eller i tidlig voksenliv.

Diagnosen stilles, når der i mere end to år det meste af dagen de fleste dage har været tale om mismod eller nedtrykthed.

Der kan desuden være nedsat energi, lav selvtillid, koncentrationsbesvær, problemer med at træffe beslutninger, lethed til tårer, nedsat lyst til sex, indadvendthed, fåmælthed, følelse af at det hele ikke er til at overkomme, manglende glæde ved noget som helst, rugen over fortiden, pessimistisk indstilling til tingene, nedsat appetit eller overvældende appetit, søvnbesvær eller et stort søvnbehov.

Hos børn ses lidelsen tit i form af irritabilitet og forekommer oftest sammen med faglige problemer.

Ubehandlet varer lidelsen ofte hele livet.