Karriereskift

Hvad kan man gøre, hvis man er utilfreds med sit job?

Hvad kan man gøre, når man er utilfreds med sit job, men ikke helt tør’ springe til noget andet?

Det allervigtigste er, at bruge “intet-at-tabe” modellen, og at vide at ligegyldigt hvad der sker, og hvad man vælger, vil man udvikle sig som menneske og lære af det. Vælger man at blive i sit nuværende job vil man lære af det. Vælger man at finde et nyt job vil det samme være tilfældet.

Der er ingen dårlige beslutninger. Vi lærer af det hele. Har vi den holdning, at vi lærer af alt, så ser vi aldrig os selv, som en der har tabt. Fremtiden kan ikke forudsiges.

Undertiden tager det et stykke tid for os at blive parate. Skridt for skridt begynder vi at trække os væk fra vort nuværende jobs sikkerhedsfaktor. Det kan tage et stykke tid. Det kan tage et år. Det kan tage to år. Jeg selv havde et godt lederjob i New York. Jeg vidste, der ville komme et tidspunkt, hvor jeg skulle videre for at lære og for at vokse i nye sammenhænge. Jeg begyndte med at snakke med andre mennesker om det. Jeg gik i gang med at undersøge tingene. Jeg forberedte mig. Nogle af os har brug for denne forberedelsestid. Det er her vigtigt ikke at skubbe alt for meget til sig selv.

Jeg mener, at man især har behov for at snakke med så mange mennesker som overhovedet muligt. Herved kan man finde ud, hvad det indebærer, det man er på vej til. Det kan være en god ide at tale med folk, der arbejder indenfor det område eller på det særlige sted, man gerne vil hen.
Undersøg også om de kan lide det, de arbejder med. Læg mærke til om de er lykkelige. Spørg ikke bare om de mest indlysende ting.

Hvornår ved man, at man er parat?

Du ved det, når du en dag vågner op om morgenen og tænker, at det er nu.
Der en skøn historie om en mand som faldt ned fra en klippe. Han hang og holdt fast i en gren og råbte. “Gud hjælp mig”. Og Gud siger. “Ja, jeg vil hjælpe dig. Slip bare grenen”. Manden kigger nu op mod himlen og råber. “Er der en anden jeg kunne snakke med deroppe fra?” Jeg plejede at le ad denne vittighed, fordi jeg selv hang og hægede mig fast til denne gren. Jeg var bange for at give slip og forlade mit job. Så en dag efter at jeg havde undersøgt alt, så jeg mig selv give slip. Jeg vidste det var tiden at sige op. Jeg ringede til bestyrelsen og sagde. Det er tiden for mig at holde op nu. Jeg havde dengang været der i 10 år.

Så man ved, når tiden er inde.

Og forberedelse betyder alt. Man kommer ingen vegne ved blot at nøjes med at gå fra den ene side til den anden, frem og tilbage.

Tror du også, at man er nødt til, at være meget målrettet for at kunne tage springet?

Det vigtigste er, at gøre det spændende. Opfat det som noget du kan lære af. Det er meget motiverende at se det på den måde. Så gør dit hjemmearbejde.

Find også frem til dine prioriteter. Tænk over hvad du ønsker at få ud af livet. Det vil hjælpe med til, at du kan træffe beslutningen.

Tager du kun et nyt job for at tjene flere penge, og er jobbet på samme tid ikke
særligt tilfredsstillende, ja så ville det måske gå dig bedre, hvis du blev i dit nuværende job. Måske er det nye job ikke rigtigt for dig overhovedet. Måske skulle du vælge en anden profession. Måske skulle du tage noget undervisning, så du kan komme i en ny retning.

Men gør dig klart, hvad du ønsker. Hvad der er vigtigst for dig. Lige nu. Men tag ikke det hele alt for alvorligt. Jeg tror virkelig på, at det er vigtigt at kunne gøre det hele meget lettere. Vi tager os selv meget alvorligt. Vi tillader ikke os selv at eksperimentere og at prøve nye ting.

Jeg kendte en gang en tandlæge. Han ønskede ikke at være tandlæge mere. Folk fortalte ham, at han var skør, fordi han havde investeret al den tid med at være tandlæge. Så han sagde til sig selv. Hvorfor investere mere, når jeg ikke nyder det. Og han gik så videre til noget andet. Var det en fejl, at han blev tandlæge?. “Nej”.

Man må se livet som en rejse. På vejen smager man forskellige nye ting – noget kan man lide, andet ikke. Det er bare en del af rejsen. Det kan være en god ting at lære at se sig selv, som en der bare smager lidt på tingene, mens man går igennem. Det hjælper med til at tage det hele lidt lettere.

For mange af os er der en tid, hvor vi uddanner os – så er der en tid, hvor man opdrager børn, hvis altså man er til det, flere og flere mennesker vælger ikke at få børn, og det er så også en retning at gå i – og så er der den tid, hvor man trækker sig tilbage. Det drejer sig alt sammen om at smage og at prøve nye veje.

Når man har truffet sin beslutning, synes jeg det vigtigste er, at slippe tanken om resultatet – og også at slippe forventningerne. Beslut i stedet, at hvad der end sker, så sker det. “Måske møder jeg ikke gode mennesker”. “Måske kommer jeg til at elske jobbet – måske ikke”. På den måde kan du være mere i en flowstate i modsætning til at blive rigid. Forventninger kan give tunnelsyn og blive en forhindring i at se andre muligheder. Det er bedre at være i en mere flowagtig tilstand og at nyde det. Og hvis det så ikke går, så går det ikke, og så har man prøvet det, og så går man videre.

Hvad så, når man opdager, at ens karriereforløb viser, at man faktisk er gået fra det ene jobområde til det andet, til det tredje osv.?

Hvis du konstant skifter job er det en god ting at tage fat i spejlet og at se lidt nærmere på, hvad det egentlig drejer sig om. Find ud af, hvad det er du gør, mens du laver disse forandringer. Føler du dig ansvarlig i forhold til dit job? Nogen gange er det nemlig ikke jobbet, det drejer sig om, men mere en del af, at du har brug for at lære noget om, hvordan du i højere grad kan blive en person med mening og formål. Jeg tror, at følger vi vores mening og formål har vi en lettere gang her på jorden. Vi er overfladiske, hvis vi ikke giver af os selv i et job, ja, også i et forhold eller i alle mulige andre sammenhænge. Kun når vi gir, hvad vi har I os, bliver tingene sucessfyldte.

Hvordan kan man give af sig selv i et job?

Lad os antage, at du kun er i et job for pengenes skyld. Du ser på uret hele dagen. Det går ikke. Det virker meget bedre for dig, hvis du forsøger at se, hvordan du kan blive en styrke i dit job. Jeg er ligeglad med, om du er servitrice, chef eller sælger. Hvad det end er, giv det hele. Giv alt det du har. Forsøg virkelig at være fokuseret.

Jeg har en historie om en kvinde som deltog i min undervisning. Hun fortalte, at hun kedede sig meget i sit job. Jeg gav klassen den hjemmeopgave at overveje spørgsmålet: “Hvis jeg var en virkelig betydningsfuld person på min arbejdsplads, hvad ville jeg så gøre”? Og derefter at gøre det, de nåede frem til. Den følgende uge kom de alle tilbage og havde udført opgaven. Denne kvinde især var helt forbløffet over at opdage, hvad der skete, da hun begyndte at antage, at hun virkelig var vigtig. Hun ændrede adfærd og blev mere som en selvstarter. Hun hjalp de andre. Hun inviterede mennesker til frokost osv.

Tag spejlet, hvis du er ulykkelig med dit arbejde. Find først ud af, hvad det er du kan gøre for at blive mere tilfreds. Det er muligt, at dit arbejde ikke er det rette for dig, men i det mindste mens du er der prøv virkelig at lære, hvordan du kan være en person, som giver så meget du kan. Denne kvinde havde ikke i sinde at forblive der. Men nu vidste hun, hvordan hun kunne gøre et job mere vidunderligt. Og ikke nok med det, hvis hun ville finde et nyt job kunne hun medbringe bedre anbefalinger fra sin tidligere arbejdsplads.

Hvordan kan den enkelte finde frem til et arbejde, der netop er rigtigt for ham/hende?

Ved at spørge sig selv. Vi spørger ikke så tit os selv. Meget ofte er vi under indflydelse af andre mennesker omkring os eller af vores kultur. Spørgsmålet. “Hvad kan jeg godt lide at foretage mig”? er et godt spørgsmål. Og svaret på spørgsmålet munder altid ud i nogle jobmuligheder. Kan man f.eks. lide at være sammen med børn, vil undervisning klart være en af de ting man ville kunne lide.

For både mænd og kvinder er der så mange muligheder, for at kunne komme til at udføre et arbejde, man kunne tænke sig.

Jeg kender en kvinde, som er meget begejstret for mekanik. Hun var ikke særlig sproglig. men hun vidste hvordan man reparerede ting. Hun blev Network programmør og har fået et stort job i en kæmpe virksomhed. Hendes arbejde består i at få alle computere i hele virksomheden over hele verden til at arbejde sammen. Hun er meget beundringsværdig. Hun fulgte sin kærlighed, som var at reparere mekaniske ting. Og hun elsker det.

Dit ideelle arbejde er noget, du virkelige nyder at gøre, eller noget du føler er meningsfuldt. Jeg arbejdede på et hospital på Manhattan. Der gjorde man gode ting for andre mennesker. Vi havde mange frivillige. Nogle hjalp til med at servere frokost, andre hjalp til med at sende mails ud om fundraising begivenheder. Det var ikke sådan, at de nød at sende post ud eller at servere frokost, men de følte de gav noget til et godt formål.

Noget andet meget vigtigt. Accepter ansvar for dine beslutninger. Bebrejd ikke andre, hvis tingene ikke går, som du forventede. Undgå at indtage offerrollen. Hvis noget ikke fungerer i dit liv, tag selv ansvaret for at ændre det. Når du kan se det hele som et spørgsmål om at lære, så har du ikke en tendens til at bebrejde. Du siger derimod. Ok, det gik ikke, som jeg kunne have ønsket, men jeg lærte en masse af det.

Indtag en “intet at tabe” holdning til det at være til stede i verden. Opfat aldrig dig selv som en, der har fejlet. Betragt aldrig en beslutning som fejlagtig. Gør du en forandring, og det ikke går, undlad at dække over det, korriger det, lav om på tingene. Det kan være du er på et punkt i dit liv, hvor penge er det vigtigste. Det er hårdt at forandre. Fokuser bare på hvad du ønsker der skal ske, og find måderne lidt efter lidt, skridt for skridt, så bliver det meget magtfuldt.

Så prioritering er en side af sagen, men det kan være nødvendigt at fravige sine prioriteringer?

Absolut, og det er forståeligt. Nogle mennesker gør en masse de ikke kan lide, fordi de har brug for pengene. Men igen. Se ikke på det som “Åh stakkels mig”. Opfat det som noget positivt, at du har evne til at tjene disse penge til de nødvendige ting i dit liv.

Det handler alt sammen om holdning. Det ydre i vores liv er langt hen ad vejen temmelig ligegyldigt. Det der betyder noget er, hvordan vi tænker om det ydre. Jeg arbejdede med de fattige på Manhattan i 10 år. Nogle af disse mennesker havde intet. Materielle ting altså, men mange af dem var virkelig lykkelige. De følte de havde et formål. På deres egen måde oplevede de, at der var mening. Jeg kendte nogle af de rigeste mennesker i New York, som virkelig hadede livet og slet ikke var lykkelige.

Hvordan kom du fra arbejdet med de fattige til, hvor du er i dag?

Hele den tid jeg arbejdede med de fattige i New York var jeg på mit eget spirituelle eventyr for at lære, hvordan man kunne hæve sig over de små ting i livet, og se mere af de store sammenhænge om du vil, se det hele mere fra et højere sted. Jeg ledte efter en mere spirituel måde at være til stede i verden, for at lære at elske mere, at lære hvordan man kunne have mere tillid, at blive fri for de ting som trækker en ned, og at bringe de ting ind i livet, som løfter op. Og efter omkring 10 år forandrede jeg mit vidunderlige job og begyndte at skrive og at undervise. Jeg skiftede fra en karriere som var meget tilfredsstillende til en anden, som også er tilfredsstillende. Det handler om at være bevidst, at følge sin intuition, at lære mere om sin intuition og det intuitive, og at tillade det at føre sig til steder, man næsten aldrig ville være gået hen.

Hvad vil det rent konkret sige, at følge sin intuition?

Det vil sige, at man lytter til sig selv, og at man så begynder at følge de råd som man får fra sin indre visdom. Jeg tror, at der udover det logiske er en del af os, der er mere skruet ind på verden. Der er kroppen, hjernen og det spirituelle. Vi udvikler ikke den spirituelle del af den vi er, den intuitive side, den side, hvorfra vi får meget af vores energi. Vi får tit vigtig viden fra vores intuition, men vi lytter for lidt. Du ved man kan have den der følelse af, at dette bare er rigtigt. Det er det jeg taler om. Der en oplevelse af kunne stole på de særlige følelser du får om særlige ting. Det logiske siger et, men det føles ikke rigtigt. Hvis så. Gør det ikke. Kan man se det som noget sjovt, som en vidunderlig historie, der udfolder sig, ja, så kan man virkelig have sjov med det. Og jeg har virkelig lært at følge min intuition. F.eks. nogen gange, når jeg bliver bedt om at holde et foredrag et sted, siger jeg nej, fordi et eller andet indeni mig siger sådan. Når så et andet sted spørger, ja, så er det ja. Og der er ikke en logisk forklaring. Det er ren intuition og det er virkelig magtfuldt.

Når man i sit liv følger den model kan det så ikke let blive en gang siksakløb, hvor man den ene dag går den ene vej og den næste dag den anden?

Det er ikke intuition. Det er den logiske hjerne. Den siger hvis jeg gør dette, så vil dette ske. Den intuitive hjerne siger: “Tag derhen og du gør det”.
F.eks. i begyndelsen var det min mening at blive terapeut efter at jeg var færdig med min PHD, men en ven ringede og sagde at han arbejdede et sted på Manhattan. Han var direktør. Han spurgte om jeg ville komme og hjælpe ham? Jeg sagde til mig selv, at det ikke var den retning jeg havde bestemt mig til at følge. Min intuitive hjerne sagde imidlertid. “Gør det”. Og jeg bestemte mig for at arbejde der et stykke tid. Efter kort tid forlod han så stedet og pludselig var jeg leder. Jeg havde ikke haft nogen som helst intentioner herom. Det blev de mest vidunderlige og givende 10 år i mit liv. Det var fantastisk. Jeg kunne ikke have planlagt det.

Hvordan kom du til det, du gør nu?

Gennem de ti år, jeg var leder, tog jeg en masse workshops. Jeg var i Indien med munke. Jeg tog til Cuba og Ægypten. Jeg lærte om Budisme. Jeg udforskede den spirituelle verden.

På dette særlige tidspunkt i mit liv besluttede jeg, at jeg ville praktisere at følge min intuition. Jeg sad ved mit skrivebord på hospitalet, da følgende tanke kom. “Gå til den nye skole for social forskning”. Hvad skulle jeg der? Jeg vidste ikke engang, hvor det var. Men da jeg praktiserede intuition, gjorde jeg det. Jeg forestillede mig, at de havde en workshop, som jeg måske skulle tage. Jeg tog en taxa derhen.

Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg så et skilt, hvor der stod Human Ressource Center. Jeg tænkte, at dette måtte være det sted, jeg skal hen. Det harmonerede med mine interesser. Der var ingen ved skranken. Til højre var der en dør til et kontor. En derinde fra råbte.” Kan jeg hjælpe dig?”. Jeg gik ind. Og jeg sværger. Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Og folk har svært ved at at tro på det. Men jeg hørte pludselig mig selv sige. “Jeg er her for at undervise omkring frygt”. Den mest forunderlige del var, at kvinden stirrede så absolut chokeret på mig og sagde. “Vi står lige og mangler en til at undervise”. Annonceringsfristen til kataloget er i dag, og jeg er nødt til at gå om 15 minutter. Det viste sig, at det var lederen af afdelingen.

Hun behøvede noget, og på en intuitiv måde behøvede jeg noget. Vi blev bragt sammen. Jeg ved ikke hvordan. Det var et helt mirakel for mig. For det kursus forandrede mit liv. Det fik mig til at forlade min lederstilling på hospitalet. Det fik mig til at gå ind i et nyt område. Jeg blev lærer og skribent. Jeg tænker ofte på, at havde jeg nu ikke lyttet til tankerne i mit hoved, ja så ville mit liv have været helt anderledes. Det betyder ikke, at det ville have været dårligt. Det ville bare have været en anden vej. Så, uanset hvad, ville jeg have lært og være vokset, men jeg er forfærdelig lykkelig for, at jeg har truffet de valg, som jeg har truffet..

Og tanken i dit hoved førte til, at du begyndte at skrive. Hvor mange bøger?

Omkring 10 bøger og nogle audiotapes er det blevet til. Jeg har rejst over hele verden. Jeg mener min bog “Føl frygten” er udkommet på mindst 35 sprog i ca. 100 lande.

Men hvorom alting er. Jeg ville have lært i enhver sammenhæng. Selv hvis det ikke var gået så godt. Det er det, der er pointen. Jeg føler mig meget heldig, fordi det gik så godt, men jeg ville have lært og vokset, også hvis jeg havde haft andre tanker i mit hoved. Det er ikke en gave jeg har. Det er en gave alle har. Jeg tror, vi kun behøver at lære, hvordan vi kan have tillid til indre tanker. Den logiske hjerne er vidunderlig til sine egne formål. Men hvis vi kan kombinere denne logik med den intuitive del af hvem vi er, så har vi noget der er endnu mere magtfuldt.

Susan Jeffers

Psykolog
Los Angeles