Psykopati

Hvordan viser psykopati sig?

Hos den voksne vil psykopati vise sig ved, at personen ved “skintilpasning” kan imitere enhver adfærd, “ og rolle, uden at have de følelser og forpligtelser, der normalt følges med adfærden. Adfærden er væsentligst et forsvar, som sætter personen i stand til at klare sig gennem livet uden at forstå sociale og følelsesmæssige relationer på et dybere plan, men med evnen til at efterligne den ydre, synlige adfærd. Personen føler ikke forskel på rigtigt og forkert, er meget impulsiv og vil ofte lide af storhedsvanvid. Hvor f.eks. neurotikeren har svære indre konflikter, har psykopaten ringe overjeg-funktion, og vil derfor let komme i sociale konflikter, idet frustrationer blot afreageres ved f.eks. vold.

Psykopaten vil derfor ofte udvikle forførende tricks “Don Juan”, “finansmanden”, “den karismatiske leder”,“kunsthandleren”, “bankieren”, som forblænder andre i øjeblikket, og som ved afsløring blot gentages et nyt sted. Der vil som regel ikke være skyldfølelse, tvivl, fordybelse og eftertanke i forarbejdningsmåden, selv efter alvorlige forbrydelser. Ligesom børn vil psykopaten altid hævde, at omgivelserne er årsag til alt, hvad der er gået galt.

Begavelsesmæssigt findes psykopaten på hele skalaen fra sinke til højt begavet (og respekteret) samfundsmedlem.

Hvorfor bliver nogle mennesker psykopater?

Psykopati er en personlighedsforstyrrelse i modsætning til en sindssygdom, f.eks. skizofreni. I dag betegnes den internationalt enten “Psykopati” eller “Antisocial Personality Disorder”. Psykopati kaldes i den psykoanalytiske tradition for “karakterafvigelse”.

Årsagerne kan i nogle tilfælde være arvelig disposition, men som oftest er der tale om manglende tilknytnings -muligheder til en fast voksen i de første vigtige leveår, hvis moderen f.eks. selv er psykopatisk, lider af en alvorlig sindssygdom, eller på anden måde ikke kan skabe stabile tilknytningsmuligheder for barnet. En anden medvirkende faktor er skader i nervesystemet under graviditet og fødsel, som nedsætter barnets evne til at opfatte eller forarbejde kontakt efter fødslen, f.eks. alkohol syndrom, lav fødselsvægt eller fødselsskader.

I barndommen vil en forløber være “Attachment Disorder” ”Tilknytningsforstyrrelse”, der enten viser sig som vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen, vagabondering, asocial og aggressiv adfærd, mangel på tilknytning til – eller ligefrem had og vrede mod -voksne. Eller ved ukritisk tilknytningsadfærd, hvor barnet er grænseløst også over for fremmede og søger at knytte sig på en småbarnlig måde til alle, uden at dette fører til en dybere tilknytning til nogen.