Overgreb

Hvilke tegn hos den voksne mand, kan tyde på seksuelle overgreb i barndommen?

Ingen tegn viser sikkert tilbage til seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb er så forskellige, og de fleste seksuelle overgreb sker i en blanding af alt muligt andet.
Hvis vi alligevel skal lave nogle generalisationer, så er det almindeligt at få problemer omkring kønsidentiteten og omkring identiteten i det hele taget. Mænd kan blive meget identitets forstyrrede af at have været udsat for seksuelle overgreb, fordi de her ligesom er blevet taget.

Har de kunnet li det rent fysisk da det stod på, betyder det, at de senere kan få svært ved at stole på indre signaler om sig selv. Der er så at sige uoverensstemmelse mellem de forskellige informationssystemer.

Mænd der har været udsat for seksuelle overgreb vælger tit at spille en stereotyp rolle, eller de skifter mellem flere meget afgrænsede roller. Deres identitet er som en frakke. De mærker ikke indefra, hvad det vil sige at hvile i en mandeidentitet. Stereotypen kan være, at de optræder offeragtige og hele tiden kommer i situationer, hvor de skal ofre sig for andre, eller hvor de bliver udnyttet. Stereotypen kan også være, at de opfører sig meget machoagtigt. Hvis vi tager en gruppe som “de hårde drenge” så ville jeg tage for givet, at en stor del af dem har været udsat for alvorlige fysiske indgribende overgreb i deres liv, hvoraf mange sikkert har været seksuelle. Det er jo ikke svært at se, hvordan de finder en identitet og tilpasser sig noget meget firkantet.

Mænd der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen kan blive i tvivl om de måske er bøsser, og det uanset om de er blevet misbrugt af en kvinde eller en mand. De kan tænke om det er det kvindagtige ved dem der gjorde det muligt, at lave et overgreb.

Af andre mulige forstyrrelser efter seksuelle overgreb kan nævnes:

• Problemer med at sætte grænser i forhold til andre mennesker. Grænserne kan blive sat så langt ude, at man overhovedet ikke kan beskytte sig selv eller også sætter man mure op med pigtråd.

• Ønske om sex på en bestemt måde for herved at undgå at blive mindet om et overgreb. Det kan eks. være ønsker om, at kvinden er fuldstændig passiv, for hvis hun bliver aktiv, så minder det om det overgreb, som der var sket ham fra eks. hans mor.
• Det kan være angst for berøring, et fjendtligt og ufølsomt forhold til kroppen, vanskeligheder med at få rejsning eller udløsning, problemer som at gå i stå under selve akten, angst for at kontakte kvinder, fascination af ild, bekymringer omkring at være pervers. Har der under overgrebet/overgrebene været noget chokagtigt så kommer posttraumatisk chok reaktionen med ind. Og der kan i forbindelse med sex komme flashbacks, dvs. billeder af det overgreb der skete. Men selvfølgelig kan man også få billeder af hvad der skete, selvom det ikke var et chok, men blot noget ubehageligt.

Reagerer mænd og kvinder forskelligt på seksuelle overgreb?

Både mænd og kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb forbinder det med magtesløshed, men mænd oplever den magtesløshed der ligger i det på en anden måde. Magtesløshed og ydmygelse betyder noget andet for mænd end for kvinder. Magtesløshed og ydmygelse rammer ind i mandeidentiteten. En kvinde bliver ikke på samme måde ramt i sin kvindeidentitet. Underlægningsbevægelsen er ikke så truende for kvindeidentiteten, som underlægningsbevægelsen er for manden. Endvidere skal kvinder jo have lært sig i hvert fald at modtage eget barns primære aggression, når barnet begynder at adskille sig fra moderen. Det gør et lille barn med hensynsløs aggression. Og det må moderen stå model til uden at hævne sig. Det er ren natur, og var det ikke sådan var der ikke nogen børn tilbage.

Mænd har også sværere ved at udholde psykisk og fysisk smerte end kvinder. Dvs. hvis man skal blive af med den psykiske smerte så har kvinder en større tendens til at beholde evnen til at bevæge sig og selv bestemme over sit eget liv ved at tage smerten ind.

Kvinder tænker oftere, at grunden til, at det skete var, at der var noget i vejen med dem selv. Og de bliver så ved med at overbevise sig om, at hvis de bare laver sig selv om, så vil alting blive godt. Det er offerdelen af det. For at kunne lave den overlevelses strategi, så skal man kunne udholde meget psykisk smerte. Hvis man ikke kan det, så bliver man nødt til at dissocierer dvs. fraspalte verden, og jo mere man øver sig i at fraspalte smerte, jo mindre er man i stand til at komme i kontakt med andre følelser end følelser af vrede og projektion på andre. Man mister evnen til empati. Den bliver mindre og mindre. Det at have været i stand til at have empati ligger jo ved siden af evnen til at kunne udholde smerte. For kun når man selv kan udholde, kan man forstå hvad andre kan være i og derved få empati. Hvis man slet ikke har evne til empati, så er man helt ude i psykopatien, hvor den eneste smerte der kan opleves er smerten over uretfærdighed.
Man siger jo sådan lidt traditionelt at mænd ender i fængsel og kvinder på psykiatrisk hospital, når det går virkelig galt.

Bliver nogle selv krænkere, når de er blevet misbrug i deres barndom?

De behøver ikke at blive seksuelle krænkere, men det kan de selvfølgelig blive. At misbruge andre bliver en måde at fornægte at de selv er blevet misbrugt. Det er et forsøg på at mestre den ydmygelse, de selv har oplevet. Man ser derfor også ofte, at den aldersgruppe af drenge en krænker går efter er vældig meget i overensstemmelse med den alder de selv er blevet krænket i .

En krænker siger som regel, at det er godt det han gør, herved tager de brodden ud af at noget, nogen gjorde mod dem, og så var de jo i virkeligheden aldrig blevet misbrugt, så det var jo faktisk noget positivt. Det er den ene side. Den anden side er, at ved at projicere når man gør noget voldeligt mod andre, så er man jo i projektionen meget tæt forbundet med det andet menneske. Dvs. hvis de så kan fremkalde de følelser, som de ikke mere kan mærke hos sig selv, følelsen af ydmygelse, sorg, gråd, angst, hvis de kan fremkalde det i deres offer, som de misbruger, så genoplever de egne følelser, som de nu ikke kan komme i kontakt med i projektionen i sammenhængen med den anden i en meget intens situation.