Kognitiv terapi

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en terapiform, der er tæt knyttet til forskning. Terapien er under fortsat udvikling i en vekselvirkning mellem teori og forskning.

Målet i kognitiv terapi er, at klienten lærer metoder, så han efter terapien bliver bedre til på egen hånd at takle de udfordringer og problemsituationer, han møder i sit liv.

Fokus i kognitiv terapi er tankerne i de situationer, hvor problemer optræder, de tilknyttede følelser, handlinger og bagvedliggende antagelser om, hvordan verden hænger sammen.

Psykologiske problemer ses som resultatet af ukorrekte fortolkninger af virkeligheden, fejlagtig indlæring, og dysfungerende konklusioner om, hvordan man selv og andre er og skal være, og forstyrrelser i informations- bearbejdningsprocessen. Forstyrrelserne i informationsbearbejdningen viser sig ved, at man fordrejer de informationer man får eks. ved at man hæfter sig ved en detalje i en situation og lader den farve hele sin opfattelse, at man tankelæser, at man overgeneraliserer.

Hvad er kognitiv terapis historiske baggrund?

Den amerikanske psykoterapeut og psykiater Aaron Beck opfattes som den egentlige grundlægger af kognitiv terapi. Hans meget omfattende kliniske og forskningsmæssige arbejde har bl.a. centreret sig om udforskning af depression. Oprindeligt arbejdede Aaron Beck med psykoanalyse, men hans nærmere udforskning kunne ikke bekræfte bl. a. den psykoanalytiske opfattelse af depression, som vrede, der i stedet for at være rettet mod omverdenen er vendt med selvet.

Igennem sin forskning fandt Beck, at det er antagelser om, hvordan verden hænger sammen, der i høj grad er nøglen ikke kun ved depression, men i det hele taget i forbindelse med psykiske lidelser. Han fandt, at det karakteristiske ved depression er negative tanker og kerneoverbevisninger om ikke at du eller at være noget værd.

Med årene har der udviklet sig flere grene indenfor kognitiv terapi. Adfærdsterapeutiske metoder har også i stadig højere grad fået en plads sammen med kognitiv terapi. Det betyder bl.a., at terapien også i høj grad centrerer sig om udvikling af sociale kompetencer på områder, hvor der mangler sociale færdigheder.
Inspirationen fra adfærdsterapien er primært hentet fra Pavlos teori om klassisk betingning og den amerikanske psykolog B. F. Skinners radikale behaviorisme.
Det centrale i Pavlos teori er, at begivenheder der optræder samtidigt med noget, der fremkalder stærke reaktioner, efterfølgende også kan opnå magt til at fremkalde disse reaktioner.
Det centrale i B. F. Skinners teori er, at konsekvenserne af vore handlinger i høj grad bestemmer, hvad vi lærer, og dermed også hvilke problemer vi får.

Hvad gør man i kognitiv terapi?

Kognitiv terapi foregår ved samtale, psykoedukation og diskussion af hjemmeopgaver som klienten udfører mellem samtalerne. Eksempel på en hjemmeopgave er registrering af tanker, følelser og handlinger i en sammenhæng, der volder problemer.
Psykoedukation er, at klienten lærer om psykoterapi og teorien om sine egne problemer.

I kognitiv terapi er klient og terapeut samarbejdspartnere i den proces der skal til, for at klienten kan nå sine mål med terapien.

Et terapiforløb begynder altid med en introduktion af den kognitive model og en afklaring af, hvilke mål klienten har med terapien.

Fokus i kognitiv terapi er, at klienten bliver i stand til at observere og analysere tankerne i vanskelige situationer i nuet og den nære fortid, og at ændre de holdninger og overbevisninger, der ligger bag.

Tiden mellem samtalerne opfattes i kognitiv terapi, som meget vigtig. Her udfører klienten eks. selvobservationer, som skrives ned, så de kan diskuteres ved den efterfølgende samtale med terapeuten. Klienten træner også nye måder at takle problemsituationer på. I begyndelsen er det terapeuten, der udstikker hjemmeopgaverne til klienten. Men efterhånden som terapien skrider frem bliver klienten selv stadig bedre til at få øje på relevante hjemmeopgaver. I samtalerne mellem terapeuten og klient analyseres selvobservationerne, og klienten får herved materiale som skal prøves af imellem samtalerne.

Hvad er forudsætningen for en vellykket terapi?

Kvaliteten af samarbejdsforholdet er vigtigt her, men det vigtigste i kognitiv terapi er effekten af terapien.

Forskning viser, at når en klient når sine mål med terapien, oplever klienten også at samarbejdsforholdet til terapeuten har været godt.