Stress

Hvad er stress?

En enkel måde at finde ud af om man lider af negativ stress, er at tage pulsen 2 gange i løbet af en arbejdsdag.
En puls over 100 er for høj.

Hvordan føles negativ stress?

Når man lider af negativ stress er der ikke lang vej mellem neutralt humør og vrede/mismod.

Der skal ikke meget til, førend man føler sig irriteret, dårlig behandlet eller gået for nær.

Pessimisme i stedet for optimisme er tit tilfældet.

Hvordan påvirker negativ stress kroppen?

Negativ stress har næsten altid et fysisk udtryk. Det kan være:

• muskelspændinger
• rastløshed
• uro
• træthed
• overfølsomhed overfor lyde
• hjertebanken
• stikken i brystet
• ondt i maven
• fornemmelser af, at hovedet er ved at sprænges
• følelsen af at der lægges en jernring omkring hovedet
• manglende lyst til sex
• impotens hos mænd
• man har let ved at fare sammen

Negativ stress kan påvirke og sænke kroppens immunforsvar og føre til fysik sygdom.

Hvordan er tankerne, når man lider af negativ stress?

I en periode med negativ stress er det let at fejlfortolke andre menneskers hensigter.

Overblikket mangler. Det er vanskeligt, at se tingene fra andre og nye synsvinkler. Det er svært at ændre holdning og mening, selvom det næsten er indlysende, at man er på forkert spor. Negativ stress medfører som regel megen tankeaktivitet, men tankerne har en tendens til at køre i ring, og det er svært at nå til konklusioner og at træffe beslutninger.

Der er tit forestillinger om katastrofale konsekvenser af skuffelser og frustrationer. Tanker kan være: “Der er ikke styr på noget som helst”. “Snart falder det hele fra hinanden”. ”Hvis de kan gøre sådan nu, hvad kan der så ikke ske, når jeg virkelig har brug for dem”.

Påvirker negativ stress selvtilliden?

Ved stress kan man være yderst selvovervurderende eller meget selvfordømmende. Firkantede normer er fremtrædende og selvopfattelsen tit meget unuanceret. Man kan synes, at man bare er den mest uovertrufne af alle eller også en total fiasko.

Ved negativ stress kan selvtilliden let blive lav. Små fejltrin kan syne meget store, og man kan eks. tænke ”Den fejl jeg begik der, betyder at de andre aldrig nogensinde vil kunne respektere mig igen. De vil tage afstand fra mig og ikke længere have noget med mig at gøre”…

Hvordan påvirker stress forholdet til andre?

Ved negativ stress omfattes andre tit med “burde- og skulle påbud”. “Han burde ikke have reageret på den måde”. “Hun skulle have gjort dette eller hint i stedet.”

Den stressede kommer let til at såre andre og kan være præget af eksplosiv adfærd. Ved negativ stress reagerer man stærkt på begivenheder, som andre betragter som trivialiteter.

Tit kan andre næsten ikke udholde den stressedes blotte nærvær. Den stressede bærer uro med sig, og andre påvirkes negativt.

Det er meget almindeligt, at medarbejdere i en virksomhed med en stresset chef mener, at de har det bedst, når den stressede chef ikke er stede.

På arbejdspladser med meget negativ stress er forholdet mellem medarbejderne ofte præget af bagtalelser, beklagelser og kritik.

Kvaliteten af det udførte arbejde er sjældent i top. Negativ stress hæmmer evnen til at danne sig et overblik, træffe gode beslutninger, at kunne langtidsplanlægge, at kunne huske. Negativ stress hæmmer koncentrationsevnen. Mennesker med negativ stress arbejder langsommere. Nogle søger at tildække det lave funktionsniveau ved at arbejde længere og mere. Andre giver op og mister på grund af vanskelighederne tit helt interessen for arbejdet.

Negativ stress giver altid problemer i arbejdslivet både i forhold til kollegerne og med hensyn til kvaliteten af det arbejde, der udføres.

En arbejdsplads, der er præget af negativ stress har ofte et højt antal sygedage.

Hvorfor opstår negativ stress?

Negativ stress udvikler sig altid over tid.

Negativ stress opstår især i to sammenhænge. 1) I en periode med fysisk eller psykisk overbelastning 2) Efter begivenheder der har været chokerende og krisefremkaldende.

Negativ stress på grund af fysisk belastning kan opstå, når man helt har glemt at spise ordentligt, sove tilstrækkeligt eller at motionere.

Stress som en følge af psykiske belastninger kan opstå ved:

• for mange og for store opgaver.
• at man stiller for store krav til sig selv.
• at andre stiller for store krav til en
• modsatrettede og uforenelige ønsker til tilværelsen.
• konflikter med mennesker der står en nær.
• at man helt har glemt at koble fra, at nyde og at have det sjovt.
• konflikter med arbejdskolleger.
• dårlig økonomi.

Krisefremkaldende begivenheder vil altid i større eller mindre grad medføre stress. De begivenheder der sætter en krise i gang kan være:

• forandringer i tilværelsen, f.eks. et nyt job, fødsel af et barn, flytning.
• en voldsom begivenhed, f.eks. vold, ulykke.
• et nylig tab f.eks. skilsmisse, dødsfald af nærtstående eller invaliderende sygdom.

Hvad sker der, når negativ stress udvikles?

Negativ stress udvikles i en art spiralproces, hvor stadig mere stress tilføres.

Det kan begynde med, at man oplever at blive angrebet på et eller flere punkter, der har betydning for en. Det kan være angreb mod en selv som person, ens værdier og normer eller selvrespekt.
En sådan oplevelse igangsætter altid en art overlevelses-reaktion, hvis rødder kan henføres til vores dyriske oprindelse. Vi forsvarer os mod at blive et offer. Hertil kræves energi, og kroppen tilføres stresshormoner. Vore reaktioner præges i første omgang af, at verden ses i et overvejende egocentrisk lys, dvs. at tingene næsten udelukkende opfattes i forhold til, “hvordan de virker på netop mig”. Denne type reaktioner kaldes for kritiske reaktioner.

Er vi i en periode med mange psykiske eller fysiske belastninger eller i krise kan vore reaktioner blive så generelt egocentriske, at vi til forskel fra tidligere helt overdrevent begynder at sætte egne umiddelbare interesser i fokus, og at blive ekstra årvågne.

Det medfører bl.a. at detaljer, der forbindes med fare let træder frem, og at vi kan komme til at fortolke fare, hvor der reelt ingen fare er.

Vi kan også få en tendens til lettere at forestille os katastrofale konsekvenser, og at vi er nødt til at sætte ind med modreaktioner. Eks. i form af at straffe folk også for den skade, som de kunne have forårsaget. Når verden først er blevet som en kamparena, hvor der er slagsmål på alle fronter, er alvorlig negativ stress ofte en realitet.

Hvorfor kan stress mærkes på kroppen?

Ved stress oversvømmes kroppen af stresshormoner.

Stresshormoner produceres for at tilføre kroppen energi, som skal bruges til hurtig og effektiv handling for at fjerne reelle eller formodede trusler og/eller truende tab. Oplever man, at intet rigtigt hjælper, kan man opleve at stadig mere skal gøres for at takle tingene og en ond cirkel igangsættes. Stadig flere stresshormoner tilføres og stresssymptomerne bliver mere og mere udtalte.

De to vigtigste stresshormoner er adrenalin og cortisol. Stresshormonerne er baggrunden for mange af de fysiske symptomer på negativ stress eks. meget uro, stik i brystet, rastløshed og fornemmelser af at hovedet er ved at sprænges. Adrenalin påvirker først og fremmest hjertet, mens cortisol påvirker hjernen. Cortisols hovedformål er at nedkæmpe betændelse, men når vi er i psykisk belastende situationer, kan kroppen snydes til at producere cortisol. Det sker ved, at vore sanser sender signaler til hjernen om, at der er fare på færde, og cortisol bliver så ført til hjernen gennem blodet.

Ved kriser er hjernen oversvømmet af stresshormoner. Her tager det lang tid at komme i balance igen. Ved dagligdags stressbelastninger kan balancen genoprettes samme dag.

Er medicin en god løsning i forbindelse med negativ stress?

For nogle kan det i en overgangsperiode være nødvendigt at tage medicin. SSRI præparater eller de såkaldte lykkepiller har vist sig at kunne hjælpe nogle mennesker igennem en periode fyldt med for mange belastninger. Nogle gange kombineret med sovemedicin.

Men medicin er ikke løsningen i det lange løb. Det er nødvendigt at få ændret nogle indre eller ydre betingelser og at give sig selv tid og ro til at få bearbejdet en krise.

Måske er det nødvendigt med ændring af personlig stil og værdisystem. Her kan samarbejde med en professionel psykolog være et godt valg.

Er der tale om krise i forbindelse med et reelt tab f.eks. af en ægtefælle, erhvervsevne osv. skal tabet bearbejdes. I den periode, hvor man kommer til hægterne igen efter en krise er der brug for så meget ro som overhovedet muligt, så også her skal så mange stressfaktorer som muligt fjernes.
Lykkes bearbejdningen ikke, kan det medføre en langvarig stresstilstand. Den kaldes i fagsproget for en posttraumatisk belastningsreaktion. En central faktor i vellykket krisebearbejdning er, at man har formået at omformulere begivenheden, så den fremover kan anvendes positivt.. F.eks. i forbindelse med skilsmisse. Hvis konen eller kæresten går, og man har den ufravigelige holdning, at et brudt ægteskab er ensbetydende med personlig fiasko, ja, da kan en skilsmisse blive et livslangt traume. Får man derimod fat i at skilsmissen åbner op for nye muligheder, ja så kan en skilsmisse være begyndelsen til en inspirerende personlig udvikling.

Afspænding:

“Afspænding. Følg nogle effektive teknikker”. CD, Pris 115 kr. + forsendelse. Kan bestilles hos NetPsykolog. Send e-mail til mail@netpsykolog.dk